Debat og politik

Valg til Integrationsrådet

Der afholdes valg af flygtninge- og indvandrerrepræsentanter til Integrationsrådet torsdag den 24. februar 2022 kl. 18.00.

Ved valget skal der vælges seks medlemmer og seks suppleanter frem til 31. december 2025.

Hvem kan opstille til valget?

Du kan opstille som valgkandidat, hvis du har bopæl i Gentofte Kommune, er fyldt 18 år senest den 24. februar 2022, og hvis du selv eller begge dine forældre har anden etnisk baggrund end dansk og kommer fra et land uden for Norden, EU, EØS, Schweiz, USA, Canada, Japan, New Zealand og Australien.

Hent opstillingblanket til Integrationsrådet

Hvis du vil opstille til valget, skal du aflevere en udfyldt opstillingsblanket med bilag senest tirsdag den 4. januar 2022 kl. 12.00 i Kommuneservice, Gentofte Rådhus. Opstillingsblanketten skal være forsynet med tydeligt navn, adresse og fødselsdato for kandidaten og stillerne.

Alle kandidater vil få besked om de er godkendt som kandidat.

Hvem kan stemme ved valget?

Alle borgere, der opfylder betingelserne for at opstille til valget, kan også stemme til valget.

Valget

En valgpjece med præsentationer og fotos af de enkelte kandidater m.v. vil 3 uger før valget kunne findes i Kommuneservice, kommunens biblioteker, kommuneskoler, daginstitutioner og Speak Hellerup.

Torsdag den 24. februar 2022 kl. 18.00 afholdes valgmøde på Gentofte Rådhus. Her vil kandidaterne præsentere sig selv, og efterfølgende er der adgang til at stemme frem til kl. 20.00.

Har du ikke mulighed for at deltage i valgmødet, kan du brevstemme i perioden onsdag den 2. februar kl. 8.00 til onsdag den 23. februar kl. 16.00 i Kommuneservice, Gentofte Rådhus.

Integrationsrådets opgaver

Integrationsrådet, der har i alt 15 medlemmer, afgiver vejledende udtalelser om den almindelige integrationsindsats i Gentofte Kommune, og om de introduktionsprogrammer, der tilbydes af kommunen.

Valgprocedure for Integrationsrådet

Kommentarer