112

Uro og uorden ved Dyssegård Station

Klokken 18.12 anmeldte en kvinde, at hun kort forinden havde befundet sig ved cykelstativerne ved Dyssegård Station, hvor hun havde set to unge mænd gå rundt, og den ene af dem havde en halvstor køkkenkniv i hånden, som han brugte til at skære cykeldæk op.

Da manden med kniven opdagede, at kvinden kunne se, hvad de to mænd lavede, gik han hen imod hende og sagde nogle ukvemsord til hende, hvorefter hun gik op på perronen og tog s-toget. 

En patrulje blev sendt til stedet, men det lykkedes ikke at finde de to unge mænd.

De to beskrives som: 

A: Mand, cirka 15 år gammel, 175-180 cm høj, spinkel, iført sort windbreaker og grå joggingbukser.

B: Mand, cirka 15 år gammel, 175-180 cm høj, almindelig af bygning, iført blå windbreaker og grå joggingbukser.

Kommentarer