Charlottenlund

Tyveri fra personbil

Det blev klokken 09.02 anmeldt, at der var blevet stjålet en fastmonteret bilradio samt kontanter fra en Volkswagen personbil, som holdt parkeret på Hans Bruuns Vej.  

Tyveriet var sket mellem onsdag klokken 18.00 og torsdag klokken 05.00, hvor en rude i bilen var blevet knust for at skaffe adgang til køretøjet.

Også fra en Volkswagen personbil, som holdt parkeret på Ellevadsvej i samme tidsrum, havde fået smadret en rude. Fra dette køretøj blev navigationsanlægget samt et par solbriller stjålet. Muligvis skete tyveriet omkring klokken 04.00, idet beboerne i et nærliggende hus hørte larm fra vejen på dette tidspunkt. 

Nordsjællands Politi har en formodning om, at der kan være tale om samme gerningsperson til tyverierne grundet sammenfald i modus, gerningstidsrum og –sted.

Kommentarer