Gentofte

PCR og kviktest på Gentofte Rådhus

Foto: Gentofte Kommune

På grund af den stigende smitte med COVID-19 øger sundhedsmyndighederne nu testkapaciteten i Gentofte Kommune.

Derfor bliver dele af kantinen på Gentofte Rådhus omdannet til et testcenter for PCR- og kviktest.

Fredag den 12. november kl. 16 åbner Copenhagen Medical deres nye kviktestcenter op på rådhuset.

Lørdag den 13. november kl. 15.30 flytter Region Hovedstadens nuværende PCR-testcenter i Gentoftehallen ind i de nye omgivelser på Gentofte Rådhus. Der skal bestilles tid til PCR-test.

Både kviktest og PCR test får plads i en del af rådhusets kantineområde med ind- og udgang via Maltegårdsvej 5.

Fra den 12. november skal du bestille tid til PCR-test. Bestil tid via Coronaprøver.dk.

Åbningstider

Åbningstider for PCR-test på Gentofte Rådhus, Maltegårdsvej 5:

● Tirsdag, torsdag og søndag kl. 8-13.45.

● Mandag, onsdag, fredag og lørdag kl. 15.30-21.00.

Åbningstider for kviktest på Gentofte Rådhus, Maltegårdsvej 5:

● Mandag-fredag kl. 8-20.

● Lørdag-søndag kl. 10-18.

Ved at tilbyde lokaler på rådhuset ønsker Gentofte Kommune at tilgodese det lokale forenings- og idrætsliv, der i længere perioder har været belastet af skiftende test- og vaccinesteder i Gentofte Sportspark og Byens Hus.

Bemærk, der vil fortsat være vaccination mod COVID-19 i Gentoftehallen.

Kommentarer