112

Mistænkeligt forhold

Klokken 07.42 blev det anmeldt fra Skjoldgårdsvej, at der om natten omkring klokken 02.00 havde lusket en mistænkelig mand rundt på matriklen. Manden havde blandt andet taget i nogle bilhåndtag, men bilerne var dog låst, og manden forlod derfor stedet med uforrettet sag.

Manden beskrives som: mand, østeuropæisk af udseende, 20-30 år gammel, 180 cm høj, almindelig af bygning, lys i huden. Med et tyndt skæg. 

Igen klokken 07.48 indløb der anmeldelse fra Charlottenlund om et mistænkeligt forhold fra natten. Omkring klokken kvart over to havde en beboer på Ermelundsvej set to mænd gå rundt i boligens have med lommelygter. 

Klokken 09.28 blev det anmeldt fra Holmegårdsvej, ligeledes i Charlottenlund, at der imellem mandag klokken 16.00 og tirsdag klokken 08.30 var blevet stjålet indbygget navigationsanlæg fra en parkeret VW personbil.

Grundet sammenfald i tid og område, kan det ikke afvises, at der er sammenhæng imellem de ovenstående hændelser.

Kommentarer