Gentofte

Kørsel i påvirket tilstand og uden førerret

Klokken 01.23 blev en 22-årig mandlig bilist fra Køge standset og kontrolleret på Helsingørmotorvejen i sydgående retning 500 meter nord for Kildegårdsvej. 

Her viste det sig, at han tidligere var blevet frakendt sin førerret, og at han ikke havde generhvervet retten til at køre bil, hvorfor han blev sigtet for at sidde bag rattet alligevel.

Han fik ligeledes narkometeret til at slå ud for cannabis, hvorfor han blev sigtet for kørsel i påvirket tilstand og taget med til udtagning af blodprøve, der skal fastslå den eventuelle grad af påvirkning.

I bilen blev der ligeledes truffet en 15-årig ung kvinde fra Brøndby, som blev fundet i besiddelse af en mindre mængde hash, hvorfor hun blev sigtet for at have været i besiddelse af dette. De relevante voksne samt de relevante myndigheder blev orienteret om episoden.

Kommentarer