Magaxin

Guide til byggeri af drømmehjemmet

Artiklen er sponsoreret

At bygge nyt hus kan være en overvældende proces, og det er derfor en rigtig god idé, at lægge en grundig plan for byggeriet. Her er en guide til, hvad du bør tænke over i din planlægning, så du sikrer dig den bedste start på projektet.

Regler for nybyggeri

Der er en del regler, man skal sætte sig ind i, når man vil bygge sit eget hus. Det er vigtigt, at man har tilladelse til byggeriet, og plantegningerne af huset skal også opfylde visse krav, så bygningen er lovligt opstillet. Den første ting du bør tage højde for i byggeriet, er hvorvidt plantegningen overholder den gældende bebyggelsesprocent i området. Bebyggelsesprocenten kan nemlig variere mellem forskellige kommuner og afhænger også af, om du bygger på landet eller i byen. Når du har undersøgt, hvor mange procent du må bygge hus på, kan du begynde at planlægge din grund.

Hvis du benytter et erfarent byggefirma, skal de nok hjælpe og rådgive dig med de andre krav i bygningsreglementet, såsom at tage højde for brandsikkerheden i huset. De kan også hjælpe dig med, hvilke krav der er til bygningens højde og afstand til skel, så du får ridset nogle tydelige rammer op for, hvad du kan få lov til at bygge. Når der er taget højde for disse regler, kan du hoppe videre til den sjove del – nemlig at designe dit nye hjem.

Planlægning og udførelse

Selvom du måske har en meget tydelig vision om dit nye drømmehus, og du ved lige præcis, hvordan det hele skal se ud, så er det vigtigt, at du har et godt samarbejde med det byggefirma, der skal udføre konstruktionen. De kan hjælpe dig til at forstå, hvilke arkitektoniske idéer der er realistiske, og hvordan de kan udføres. Et godt samarbejde med et erfarent firma sikrer dig en tryg og spændende proces.

Kommentarer