Kultur

Gentoftes børn og unge inviteret til en aktiv efterårsferie

Efterårsferien byder på masser af muligheder i Aktivt Efterår, som er åbent for alle børn og unge, der går i skole eller bor i Gentofte Kommune.

I efterårsferien slår en række foreninger i Gentofte Kommune dørene op for forskellige sports- og kulturaktiviteter. Børn og unge kan blandt andet prøve kræfter med ballet, basketball, madlavning, teater, tegning og meget mere.

Aktivt Efterår er for alle børn og unge, der går i skole eller bor i Gentofte Kommune.

– Med tilbuddet Aktivt Efterår håber jeg, at rigtigt mange vil få glæde af alle de mange og varierede tilbud, som foreningslivet og kulturelle institutioner har udarbejdet for denne efterårsferie. Det prioriteres højt i Gentofte Kommune, at alle har mulighed for et rigt og varieret foreningsliv, lyder det fra Borgmester Michael Fenger.

Program og tilmelding

Det kræver tilmelding at deltage i Aktivt Efterår. Tilmeldingen åbner den 26. september kl. 17 og foregår elektronisk via dette link.

Betaling kan kun ske med betalingskort. Tilmeldingen er først gennemført, når der er betalt.

Kommentarer