Gentofte

Færdselsuheld i rundkørslen på Ermelundsvej

Klokken 15.14 blev det anmeldt, at der kort forinden var sket et færdselsuheld i rundkørslen på Ermelundsvej, idet en personbil ført af en 61-årig kvinde fra Gentofte havde påkørt en 38-årig kvindelig cyklist fra Charlottenlund i forbindelse med, at bilen skulle svinge ud af rundkørslen. 

Politi og ambulance blev sendt til stedet, hvor bilisten blev sigtet for ikke at have overholdt sin vigepligt. Der skete umiddelbart ikke alvorlig personskade, men cyklisten blev for en sikkerheds skyld kørt på skadestuen til kontrol.

Kommentarer