Charlottenlund

Bedrageri

En ældre kvinde fra Charlottenlund anmeldte klokken 15.55, at hun omkring klokken 12 var blevet ringet op af en mand, som forklarede, at han var ansat i kvindens bank, og at der uretmæssigt var blevet hævet penge på kvindens konto. 

Han oplyste derfor, at en anden mand ville komme til kvindens bopæl i kvarteret nær strandparken for at afhente kvindens kreditkort. Under samtalen dukkede en mand op på kvindens adresse, og forlod kort efter stedet med kreditkortet. Samtidig lagde manden i telefonen røret på.

Et lignende forhold havde en anden kvinde fra Charlottenlund været ude for ved 14-tiden. Det anmeldte hun klokken 16.06, og manden, der besøgte hendes adresse nær Ordrup Kirkegård, beskrev hun som værende: mellemøstlig af udseende, ca. 170 cm, spinkel af bygning, mørk i huden og med krøllet hår. Iført mørkt hår. Talte dansk. Der var efterfølgende blevet hævet et kontantbeløb fra kvindens konto, inden hendes kreditkort nåede at blive spærret. 

Også klokken 17.21 anmeldte en ældre kvinde fra Charlottenlund, at hun var blevet ringet op klokken 17.00 af en mand, der udgav sig fra at være bankansat. Han forklarede hende, at ukendte personer forsøgte at hæve penge fra hendes konto, og at banken derfor skulle bruge nogle oplysninger fra kvinden for at forhindre det. Kvinden valgte i dette tilfælde at lægge røret på.

Kommentarer